SMÅ STÆRKE FLYDENDE ANTIOXIDANTER

Siden 2007 har der været mere end 500 undersøgelser vedrørende molekylært hydrogen (H2), og dette molekyles egenskaber som antioxidant. Imidlertid er det først i de senere år, at det er almindeligt anerkendt blandt forskere i Vesten, at molekylært hydrogen har en stor betydning for vores sundhed og helbred. Til trods for, at molekylært hydrogen er et meget simpelt molekyle, er det netop dets størrelse, der gør det til en ideel antioxidant.

Det er muligvis den eneste antioxidant, der er så lille, at den kan nå helt ind i cellernes mitokondrier (cellernes motor), hvor den kan reducere oxidativ stress. Oxidativ stress er en af de hyppigste årsager til livsstilsrelaterede sygdomme som fx cancer, Parkinson, gigt, Diabetes (type 2), diverse inflammationer mm. Den naturlige aldringsproces er i sig selv en forsuringsproces, som kan hæmmes af basisk ioniseret vand fyldt med antioxidanter.

 

KEMIEN BAG MOLEKYLÆRT HYDROGEN

For bedre at kunne forstå hvorfor molekylært hydrogen er så stærk en antioxidant, er man nødt til først at forstå kemien bag molekylært hydrogen.

Elektroner kredser i baner, såkaldte skaller, omkring atomer. Nogle gange er pladserne til elektroner ikke fyldt helt op. Atomet vil derfor helt automatisk søge efter andre elektroner til at fylde den yderste bane op, ellers bliver atomet ustabilt. Det betyder, at atomet faktisk “stjæler” elektroner fra mindre stærke atomer. Nogle gange kan molekyler godt dele elektroner med hinanden, men andre gange betyder det, at det svageste molekyle bliver ustabilt. Enten går det til grunde eller bliver til en fri radikal – som så igen vil forsøge at “stjæle” elektroner fra et andet molekyle, og processen fortsætter på den måde. Denne dominoeffekt vil til sidst forårsage skade på celleniveau.

 

FRIE RADIKALER 

Vores hverdag er fyldt med frie radikaler. De dannes også naturligt i vores celler, da de er et biprodukt fra produktionen af energi i cellernes mitokondrier. Frie radikaler er kemisk set aggressive og skader bl.a. cellernes lipider, proteiner og DNA. Denne skade bliver modvirket af antioxidanter, der dels produceres af kroppen, dels indtages typisk gennem vores mad. Normalt kan kroppens egne antioxidanter tage sig af de frie radikaler, før de når at gøre skade. Men på grund af kroppens ældning, udefrakommende giftstoffer og anden skadelig belastning, så kan kroppens eget forsvarssystem ikke altid klare jobbet, og de frie radikaler gør skade inde i cellerne.

Hvis de frie radikaler får frit løb, kan der udvikles oxidativ stress, som man i dag ved kan påvirke aldringsprocessen negativt. Ligeledes kan oxidativ stress forbindes med sygdomme som fx kræft, diabetes, Parkinson, Alzheimers og hjerte-karsygdomme.

 

DEN PERFEKTE ANTIOXIDANT

Molekylært hydrogen er den perfekte antioxidant, fordi molekylet er så lille, at det kan komme helt ind i cellernes mitokondrier. Ligeledes kan det passere gennem blod-hjerne-barrieren, som ellers er meget svær at trænge igennem. Vores hjerne er meget følsom overfor oxidativ stress, da den omsætter 20% af den ilt, som vi indånder. Det er derfor vigtigt at beskytte hjernen med antioxidanter som molekylært hydrogen. Molekylært hydrogen har også den fordel, at virkningen kun retter sig mod skadelige hydroxylradikaler (R-OH), og samtidig tillader fx det nyttige radikal hydrogenperoxid (brintoverilte) at dræbe bakterier i organismen.

 

INGEN BIVIRKNINGER

Hvert molekylært hydrogen-molekyle kan ændre to hydroxylradikaler til vand (H2O). Dette hjælper til med at hydrere kroppens celler. Så der er ingen bivirkninger ved at drikke vand med molekylært hydrogen. Kun positive effekter ved disse flydende antioxidanter.

 

TERAPEUTISKE FORDELE

Hydrogens terapeutiske fordele blev opdaget tilbage i 1798, hvor man fandt ud af, at det kunne bruges medicinsk til at bekæmpe betændelse. Siden 1943 er H2 også blevet anvendt ved dykning over 250m, som såkaldt trimix, for at forhindre dykkersyge og lignende. Fra 2007 er det blevet et mere populært emne hos forskere, da en artikel om fordelene ved molekylært hydrogen blev offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift “Nature Medicine” af Dr. Ohta’s gruppe.

For at opnå terapeutiske fordele, skal der være mellem 1 – 3 mg molekylært hydrogen i vandet. PurePro’s ioniseringsapparater er udviklet til at lave vand med molekylært hydrogen, som en af verdens bedste producenter på sit felt. Ved pH 9,5 er der mellem 0,6 – 1,0 mg molekylært hydrogen i 1 liter ioniseret vand. Drikker man 1 – 3 liter pH 9,5 PurePro vand, opnår man et terapeutisk niveau.

Det er nødvendigt hele tiden at kunne lave drikkevand med masser af molekylært hydrogen. Vandet skal nemlig drikkes rimelig hurtigt, da molekylært hydrogen er en gasart. Derfor vil det over tid forsvinde ud af vandet, ligesom kulsyren i danskvand. Jo hurtigere du drikker vandet, jo flere flydende antioxidanter får du.